1. Fødevareindustrien: I fødevareforarbejdning anvendes majsstivelse primært som fortykningsmiddel, stabilisator, geleringsmiddel, fyldstof og antiklumpningsmiddel.
Saucer og supper: Bruges til at fortykke ketchup, salatdressinger, sovs og bouillon, hvilket giver en glat tekstur og glans.
Bagværk:
Kager/Småkager: Erstatter noget mel for at reducere glutenindholdet, hvilket resulterer i en blødere og mere delikat tekstur.
Fyldninger: Bruges som geleringsmiddel i frugttærter og månekagefyld for at forhindre vand i at sive igennem.
Konfektureproduktion:
Vingummibamser/vingummibamser: Anvendes som støbepulver (anti-stick) og geldannende matrix.
Hårde slik: Forhindrer krystallisering og bevarer gennemsigtighed.
Kødprodukter: Tilsættes pølser og skinke for at forbedre væskeophobningen, øge udbyttet og forbedre skæreegenskaberne.
Drikkevarer: Anvendes som turbiditetsmiddel (i juicedrikke) eller stabilisator for at forhindre sedimentation af frugtpulp.
Færdigvarer: Tilsættes instantnudler og frosne dumplingsindpakninger for at forbedre rehydrering og tilberedningsbestandighed.
Særlige behov: En vigtig ingrediens i glutenfri fødevarer, der erstatter hvedemel.
2. Farmaceutisk industri: Majsstivelse af farmaceutisk kvalitet skal opfylde farmakopéstandarder (såsom USP, EP, ChP) med ekstremt strenge kontroller af mikroorganismer og tungmetaller.
Disintegrerende: Ved at udnytte sine vandabsorberende og hævende egenskaber hjælper den tabletterne med hurtigt at opløses i maven og frigive lægemidlets effekt (den mest almindelige funktion).
Fyldstof/Fortyndingsmiddel: Øger tabletvolumen, hvilket sikrer præcis dosering, især egnet til lavdosis aktive lægemidler.
Bindemiddel: Giver bindekraft i vådgranulering, hvilket får pulveret til at aggregere til granuler.
Smøremiddel: Reducerer friktion under tablettering.
Kapselskal: Et af råmaterialerne til vegetabilske kapsler.
3. Papirindustrien: Majsstivelse er et af de mest anvendte kemikalier i papirfremstillingsprocessen og bruges primært til at forbedre papirkvaliteten og produktionseffektiviteten.
Overfladestørrelse: Belagt på papiroverfladen for at forbedre papirstyrken, glatheden, trykbarheden, reducere fnug og støv samt forhindre blækindtrængning.
Bindemiddel: I produktion af flerlagspap forbedrer det bindingen mellem lagene og øger stivheden.
Belægningsklæbemiddel: Anvendes som pigmentbindemiddel i bestrøget papir.
Bølgepap-limning: Stivelseslim bruges til at binde lagene i bølgepapkasser (et enormt forbrugermarked).
4. Tekstilindustrien:
I tekstiler anvendes majsstivelse primært som kædelim.
Beskyttelse af garner: Størrelsen af kædegarner før vævning danner en beskyttende film, der reducerer friktionen mellem garnet og maskineriet og forhindrer brud.
Forbedring af effektiviteten: Gør garn glattere og øger styrken, hvilket forbedrer vævens hastighed og effektivitet betydeligt.
Nem afstørrelse: Efter vævning fjernes stivelsesaflejringer let ved enzymatisk vask uden at beskadige fibrene.
Hjælpemidler til trykning og farvning: Anvendes som fortykningsmiddel i trykpastaer.
5. Industrielle og kemiske anvendelser
Dette er et hurtigt voksende felt med høj værditilvækst, især drevet af miljøtendenser.
Biologisk nedbrydelige materialer:
Fuldt nedbrydelig plast: Blandet med PLA og PBAT til produktion af indkøbsposer, service og landbrugsdækningsfilm.
Skummaterialer: Anvendes som erstatning for polystyren (EPS) i polstringsemballage.
Klæbemidler: Anvendes som basismateriale til vandbaserede klæbemidler såsom etiketklæbemidler, kuvertklæbemidler, kartonklæbemidler og trælim.
Støberi: Anvendes som støbesandbindemiddel til at forbedre overfladefinishen af støbegods.
Olieboring: Anvendes som filtreringsreducer og fortykningsmiddel i boremudder for at stabilisere brøndboringen.
6. Kosmetik og personlig pleje:
Talkum/Løs pudder: Ved at udnytte sine hygroskopiske og glatte egenskaber erstatter den talkum (sikrere).
Tør hårspray: Absorberer olie.
Foderindustri: Selvom det primært bruges som et biprodukt, bruges højrent stivelse også som energikilde i højkvalitetsfoder til akvatiske dyr.
7. Nye applikationer:
3D-printning: Som en komponent i biobaserede trykmaterialer.
Vandbehandling: Som et modificeret råmateriale til flokkuleringsmidler.
Batteriteknologi: Udforsker dens potentiale som en biobaseret separator eller elektrodebindemiddel.